Om Brunhilde MC

Klubbens historie

I 1973 var der 3 friske fyre, der manglede et sted at opbevare deres motorcykler. Det var ikke for at starte en mc klub, den idé kom først senere.

De lejede en ende af et hønsehus på snærildvej 91A og derefter begyndte det at komme på tale at starte en mc klub i odder.

I løbet af 1974 kom medlems tallet op på en 12 - 14 stykker og en bestyrelse blev valgt, et kontingent blev udarbejdet og fastlagt.

Klub aftener blev tirsdag og fredag, og det er det den dag idag.

 

El- installationerne var dårlige og der var kun en sølle 40 watts pære, og kaffen blev lavet på et gas blus. Musik-anlægget var en gammel rør radio, som efter en grundig opvarmning kunne frembringe nogle underlige lyde.

Klubben blev opvarmet af en gammel kakkelovn.

Klubben fik en meget stor tilgang af medlemmer i 1975 ca. 35 motorcykler.

På et tidspunkt kom fritidskommissionen på besøg, det drejede om tilskud til klubben, men de sagde nej til tilskud, fordi de fandt klubben i alt for dårlig stand. Men de var villige til at finde et andet klub hus (vi venter stadigvæk på det), men de ville godt give tilskud til en lokumsspand.

Vi afholdte for første gang orienteringsløb. Det var en tysker der vandt løbet!!

I løbet af efteråret og vinteren flyttede klubben op i den anden ende af hønsehuset, hvilket gav dobbelt så meget plads, men hermed steg huslejen også.

I løbet af 1976 var vi næsten oppe på 50 medlemmer og det kom på tale at stoppe for tilgangen af nye medlemmer.

Vi fik opført en vaskeplads, materialerne fik vi fra Odder sygehus da de fik lavet nyt vaskeri.

Terrasse, toilet, skabe og oliekamin blev bygget og sat op

.

I foråret 1978 var der 14 mc´er der meldte sig ud, men der var stadigvæk 30 mc´er tilbage.

El installationerne blev lavet, der blev sat neonrør op, der blev anskaffet nogle møbler, og der blev sat hegn op og lavet bålplads.

Vi afholdte 5 års jubilæum.

I 1979 fik vi lavet de første klubtrøjer .

Vi var nu op på 40 medlemmer med 30 motorcykler.

Det begyndte at gå godt, omsætningen i baren var enorm, ca.15 ks.øl om ugen uden ret meget fortjeneste. Så det var ved at blive til lidt af en smug kro.

´79 var også året hvor der blev lagt op til den første hygge weekend, som blev arrangeret af de nye medlemmer.

Der blev lavet en udflugt til Gesten skov, hvor der var en masse konkurrencer.

Turen hjem blev der slået et smut forbi Legoland.

Så var der orienterings løbet, der blev kørt skiftevis i Skanderborg og Odder, der var masser af præmier man kunne vinde.

I 1980 var der et af klubbens medlemmer, der desværre kørte galt og mistede livet.

For første gang blev der afholdt heksetræf, hvor vi fik lov at låne de omkringliggende marker, fordi der var ca.125 tilmeldinger.

Der blev lavet fælles tur til Høgland i Sverige.

I sommeren var der 17-20 medlemmer, der kørte på motor cykel ferie syd på, de var delt op i 5 grupper, der kørte forskellige steder hen, såsom Spanien, Italien og Frankrig.

BSA klubben afholdte deres generalforsamling.

Der blev afholdt alkohol fri træf i Skanderborg, hvor der blev kørt mange ture, specielt ned til byen for at hente øl og div.

I 1981 opstod der et klubblad.

Klubben blev udvidet, toiletterne blev forbedret og det samme gjorde værkstedet.

Der blev for første gang lavet en tur til Holland.

Der blev anskaffet et kallosfære fyr til klubben, så der kunne komme mere varme i lokalet.

Nyt heksetræf blev afholdt med ca.165 - 170 deltagere, menuen var væltet lokum (million bøf), i denne anledning blev der lavet en video.

1982 blev der afholdt åben hus, og i forbindelse med det blev der oprettet en støtteklub for mc Brunhilde, hvorfra der senere blev tildelt klubben en mønttelefon, en kompressor, div. værktøj, en støvsuger og meget andet.

Der blev afholdt fodbold kampe mod Skanderborg og idefix.

Igen blev der afholdt heksetræf hvor der er 160 deltagere.

Foråret 1983 var der en tur til et sommerhus på samsø, der blev vedtaget at passive medlemmer kan optages.

Der blev afholdt 10 års jubilæum, hvor borgmesteren kom på besøg.

Der sker igen en tragisk ulykke , hvor det desværre også er et af klubbens medlemmer, som mister livet.

I 1984 ophørte støtte klubben pga. af uønskede medlemmers besøg i baren, aktiviteterne begynder at dale ned af.

2001 mister vi vores gamle hønsehus..

2002 mister vi vores gode ven og formand, Bo Kiilerich, i en tragisk motorcykel ulykke.

Vi lejer en grund af kommunen, og køber 6 gamle barakker, og går i gang med at restaurere og ombygge dem til vores klubhus..

2004, bliver vi færdig med selve klubhuset og udenoms arealer, og er oppe på 26 aktive medlemmer, og 11 passive..

nu mangler vi bare at få bygget vores værksted, vi har de fleste matrialer dertil, men det kniber lidt med at finde pengene til det sidste..

Vi kommer meget ud til andre klubbers træf. Vi håbede meget at der kom mange folk til vores forsinkede 30 års jubilæum, og åbent hus, da vi virkelig har knoklet for det, og vi blev bestemt ikke skuffede, der mødte godt 150 mennesker op i løbet af hele dagen, og vi talte omkring 70 motorcykler.. Så det var bestemt et flot fremmøde, også Odders beboere, kom og så vores flotte nye klubhus, og hilste på, som de førhen har gjort til vores arrangementer..

Alt i alt forløb arrangementet godt, alle folk hyggede sig.. Maden, musikken, og humøret var kanon..

En rigtig fed og underholdende aften i vores nye Klubhus… Dejligt, og tiltrængt.

2008 Klubben var til en del træf og der var masser af aktivetet i klubben, ligesom der blev kørt masser af fællesture.

2009 Finanskrise prægede billedet og mange medlemmer faldt fra. Der var dalende aktivitet og lidt dårlig stemning, pga. den trykkende økonomi.

COPYRIGHT © ONEWEB 2012 | ALL RIGHTS RESERVED

PRIVACY STATEMENT | TERMS & CONDITIONS